Intuitiv hypnoterapi er en terapi form som arbejder med blandt andet regression, indre barn terapi og healing, polariter, partsterapi mm.
Det er en terapi, hvor man ligger i en dyb afslappet tilstand, også kalder trance, hvilket vil sige, at man er i en meditativ tilstand hvor man ikke tænker sig frem til svarene. Det er mere det ubevidste sind der åbnes op for. Og dermed kommer du meget mere direkte til kernen af udfordringen. Hypnoterapi er betegnelsen for hypnose anvendt som terapeutisk teknik.
Hypnoterapi kan bruges til rigtig mange udfordringer. Bla. Angst, stress, depression, vægtudfordringer, at forstå sygdomme ift den følelsesmæssige tilstand, afhængigheder, mm. Når du får kontakt til det ubevidste sind, åbnes der op for mulighed for at trække på kreative og mere helhedsorienterede løsningsformer. Derfor kan hypnoterapi således hjælpe dig til at få adgang til underliggende mekanismer bag dine symptomer. I Underbevidstheden gemmer sig de overbevisninger, der kan fastholde dig i en tilstand eller et problem du ikke længere ønsker, men her findes også dine ressourcer til at ændre og transformere det.
Selve sessionen foregår ved at du enten sidder op med lukkede øjne eller ligger ned med lukkede øjne.
Jeg guider dig på en visuel rejse ind i dig, for at støtte dig til at kunne opdage de svar du har brug for. Jeg stiller dig spørgsmål som kan åbne op for de svar og indsigter du har brug for. Du er ved fuld bevidsthed under hele terapien, du kan huske alt hvad du oplever.
Det er en meget dyb, kærlig og transformerende terapi form.